Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 1. rate af acontoskatten skal betales senest den 20. marts 2012

Den ordinære acontoskat beregnes som halvdelen af gennemsnittet af de sidste 3 indkomstårs indkomstskat. Den deles op i to rater, der forfalder til betaling henholdsvis senest den 20. marts og senest den 20. november 2012. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, forrentes det med renten i henhold til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,4 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Selskaber kan, mod begæring, få nedsat den ordinære acontoskat. 

Frivillig acontoskat

Udover den ordinære acontoskat er det muligt at indbetale frivillige beløb. Vælger man dette, skal 1. rate af den frivillige acontoskat betales senest den 20. marts.
Overskydende skat og frivilligt indbetalt acontoskat, forrentes efter faste satser, der er fastsat i selskabslovens § 29 B. For frivillig acontoskat, der ikke medfører overskydende skat, vil forrentningen være ca. 3,60% før skat, for indbetalinger i marts. Hvis selskabet derimod får overskydende skat, vil forrentningen være på 0,80% før skat.

Samlet bør selskaber foretage en så præcis budgettering af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 som muligt, for at undgå både restskat og overskydende acontoskat. Herunder bør det overvejes at få nedsat en for høj ordinær acontoskat.

Har du spørgsmål vedrørende acontoskat, er du velkommen til at kontakte dit lokale Dansk Revision kontor.

Indholdet af denne nyhed er kun information af generel karakter og kan derfor ikke erstatte professionel rådgivning. Derfor bør indholdet ikke lægges til grund for økonomiske dispositioner.
 
09-02-2012